Fritid

Bliv klogere på frivillig anbringelse og tvangsfjernelse af børn

Bliv klogere på frivillig anbringelse og tvangsfjernelse af børn

Hvis der findes nogle store problemstillinger i hjemmet, hvor barnet ikke trives, kan det komme på tale at anbringe barnet uden for hjemmet. Dette kan ske på to måder: Enten som en frivillig anbringelse eller som en tvangsfjernelse. Hvis du står i en situation, hvor kommunen vurderer, at dit barn bør fjernes fra hjemmet, kan du læse videre og få et bedre indblik i, hvad en tvangsfjernelse indebærer, hvad forskellen på en frivillig anbringelse og en tvangsfjernelse er, samt hvilke kriterier der skal være til stede, før en tvangsfjernelse kan gennemføres. Få hjælp hos Tvangsfjernelse.com og få flere informationer herunder.

Hvad indebærer en tvangsfjernelse?

Forskellen på en frivillig anbringelse og tvangsfjernelse af børn er ikke helt så åbenlys, som ordene lægger op til. Kommunen kan fx i første omgang forsøge at få en frivillig anbringelse ført igennem med accept af jer som forældre. Det er altid muligt at sige nej til en frivillig anbringelse. Kommunen kan dog her vælge at indstille til en tvangsfjernelse i stedet. En frivillig anbringelse betyder dermed ikke, at I som forældre er enige i denne beslutning. Er der udsigt til at barnet tvangsfjernes, vil en frivillig anbringelse være at foretrække, da den giver jer som forældre flere rettigheder og mulighed for indflydelse. Et barn kan dog kun frivilligt anbringes med eget samtykke, hvis barnet er over 15 år.

At kommunen lægger op til tvangsfjernelse af børn, er dog ikke ensbetydende med, at barn vil blive tvangsfjernet. Dette skal tages op på et udvalg, der består af en socialrådgiver, en dommer, to politikere og to børnesagkyndige. Her har I som forældre ret til aktindsigt i alle dokumenter, og I skal have mulighed for at blive hørt, inden der træffes afgørelse. Tvangsfjernelse af børn er derfor ikke noget, man bare lige gør.

Gratis advokatbistand i sager om tvangsfjernelse af børn

Når der er tale om mulig tvangsfjernelse af børn, har I som forældre ret til gratis advokatbistand. Det samme gælder for barnet selv, hvis han eller hun er fyldt 12 år. I kan alle selv frit vælge, hvilken advokat I ønsker at gøre brug af. Her er det en fordel at vælge en advokat, der har specialiseret sig i emnet tvangsfjernelse af børn. Vær opmærksom på, at tvangsfjernelse af børn udelukkende kommer på tale, hvis det vurderes, at barnet kan tage skade af at blive boende hos sine forældre. Der skal derfor tungtvejende grunde til, såsom misbrug i hjemmet, psykisk sygdom i hjemmet eller andet, der fører til omsorgssvigt af barnet.